Det er faktisk ret nemt at formere sine klematis selv. Det kræver måske lidt tålmodighed, da det tager mellem 4 – 8 uger før stiklingerne slår rødder. Og i den periode kan tålmodigheden godt komme lidt på prøve. Du skal helst tage dine halvmodne stiklinger i juni måned.

Det her skal du bruge:

  • En god og skarp saks
  • Potter
  • Grusblandet muld
  • Fryseposer eller formeringskasse
  • Rodhormon
  • Tålmodighed

Og så går vi i gang …

Formering af klematis: Vælg dine planter

Vælg de klematis du ønsker at stiklingeformere, og klip nogle gode modne skud af.

Formering af klematis #2

Find nogle gode potter frem og fyld dem op med muld iblandet groft grus. Vand herefter potterne uden at det skal drive af dem.

Formering af klematis #3

Klip din høst ud i mindre stykker. Klip altid lige over et bladpar, og få gerne noget af bladparrets ‘hæl’ med. Min erfaring er at de dermed slår nemmere rødder. Der skal kun være et enkelt bladpar tilbage ovenover bunden af stiklingen.

Formering af klematis #4

Nu er dine stiklinger klar til næste trin …

Klematisformering #5

Har du et rodhormon-pulver, så dyp stiklingens bund i det, da det fremmer roddannelsen.

Klematisformering #6

Det er kun lige akkurat bunden der skal have rodhormon!

Formering af klematis #7

Lav et hul i jorden i potterne og sæt stiklingen ned og tryk let til.

Formering af klematis #8

Sæt en etiket ned i potten, så du kan holde styr på dine stiklinger.

Formering med pose

Planteformering: Klematis #9

Har du ingen formeringskasse, kan du bruge almindelige fryseposer. Klip et lille hjørne af posen og træk den ned over potten.

Nye klematis - helt gratis

Så er de nye klematis klar til at slå rødder, og skal nu stå lyst men relativt køligt i 4 – 8 uger.

Formering med formeringskasse

Klematis klar til formeringskassen

De nye klematis er klar til formeringskassen …

Klematis i formeringskasse

Sådan – på med låget på formeringskassen. Nu skal stiklingerne stå lyst men køligt. Ca. 20 gr. er passende, så de er nødt til at komme uden for at stå. Efter 4 – 8 uger er der nye klematis til hele blomsterhaven.

Afhærdning

Når stiklingerne har slået rødder, skal de ud i et plejebed i haven, så de når at suge kraft til sig inden vinteren. Rødderne skal helst være i god vækst, hvilket kan ses på de hvide rodspidser. For sådan har Klematis det bedst.

Klematis med nye rødder

Her ses de hvide rodspidser der er på vej ud gennem bunden af potten. Denne klematis er bestemt klar til plejebedet.

Hvide rodspidser på en klematis

Når potten fjernes ses de fine rødder med hvide spidser tydeligt.

Plejebed til klematis

Et hjørne i blomsterhaven må vige pladsen som pjelebed for de nye klematis.

Grusblandet jord til klematis

Der skal graves et passende og dybt hul, der fyldes med grusblandet jord. Det elsker klematis nemlig!

Klematis i plejebed

Her er den første klematis-stikling sat i plejebedet.

Plejebedet står i halvskygge og er helt fri for ukrudt. Nu mangler der kun en etiket, så jeg kan holde styr på hvilke klematis det er. Næste år er de klar til at blive gravet op og sat på deres blivende sted i blomsterhaven.

Plejebed til klematis

Her er de øvrige klematis som jeg lavede i år. I øvrigt lykkedes det mig at lave stiklinger af Clematis ‘Blue Angel’, som kommer til at pryde raftehegnet i blomsterhaven.

Håber ovenstående fremgangsmåde har givet dig lyst til at forsøge med egne klematis. Som et ekstra plus, er det i øvrigt en rigtig stor fornøjelse at se sine egne klematis blomstre.

God fornøjelse …

- Kenn Römer-Bruhn